Ny udvikler ansat

Det er en glæde at meddele, at vi pr. 16. april 2012 har ansat Erik Martinsen som GIS udvikler.

Erik er 45 år, og har en uddannelse som civilingeniør i maskinkonstruktion. Efter endt uddannelse arbejdede Erik i knapt 10 år med forskellige opgaver inden for maskinkonstruktion. I de sidste 12 år har han arbejdet med en række forskelligartede opgaver inden for cad-verdenen, hos Mærsk Data/IBM, Vattenfall og senest hos Siemens Wind Power.

Udover en ret bred erfaring inden for såvel database- som systemadministration (som vi også forventer at få stor gavn af smiley), har Erik omfattende erfaring i udvikling af komplekse CAD applikationer m.m. Udviklingsværktøjerne har været VBA/VB/VB.Net og C/C++/C# samt ASP og VBScript. Vi forventer således, at han hurtigt vil komme ind i opgaverne omkring vores ARTOGIS GIS Server (AGS) udvikling, og således bidrage til, at vi får frigivet AGS 2.x i henhold til planerne.

Vi er godt i gang med at introducere Erik  i arbejdet for vores kunder.


AGS 1.8 - med optimeret performance

Primo september 2011 frigav vi AGS version 1.8, og d. 26. januar blev denne fulgt op af en subrelease, som rettede de få konstaterede fejl i første udgave.

AGS 1.8 rummer bl.a. følgende større forbedringer:
  • Understøttelse af ArcGIS Server ver. 10
  • Bedre muligheder for at lave indlejrede kort
  • Webservice baseret konfliktsøgning og generering af høringslister
  • Konstruktionsværktøjer i AGS/Editor
  • Understøttelse af Esri image services
  • Forbedret håndtering af resultatvinduet
Opdateringen forbedrer vores i forvejen stærk matchprofil i forhold til FKGs kravspecifikation for et kommunalt webbaseret geodatasystem :-) og AGS 1.8 er nu i drift hos en lang række af vores AGS kunder.


Opdatér workspace i MXD-filer

UpdateMXDEn af de større ressourcemæssige udfordringer ved gennemgribende ændringer i en organisations GIS data strukturer er behovet for at opdatere workspaces i alle eksisterende MXD-filer, når stier og/eller connection parametre ændres.

I forbindelse med Slagelse Kommunes gennemførelse af denne opgave har vi udviklet et lille værktøj, som letter opgaven betydeligt.

Applikationen kan gennemløbe en filstruktur og undervejs registrere alle unikke forekomster af workspace-angivelser i MXD-filerne. Herefter er det op til brugeren at angive nye dataplaceringer, hvorefter applikationen kan gennemløbe MXD-filerne igen og udskifte de oprindelige workspace-angivelser med nye.

Arbejdet begrænses således til, at man én gang for hver unik forekomst af et workspace skal angive det korrekte fremtidige workspace.

Applikationen tilbyder desuden mulighed for, at arbejdet løbende kan ind- og udlæses i Excel-filer (og i øvrigt flettes med sådanne), således at man ikke nødvendigvis skal færdiggøre hele processen i én arbejdsgang.

Udover anvendelse i forbindelse med flytning/omstrukturering af data er applikationen også meget anvendelig til at skabe et generelt overblik over, hvilke sources der indgår/anvendes i hvilke MXD-filer.
Se flere nyheder i vores nyhedsarkiv her.
Deltag i Esri's internationale brugerkonference

Esri afholder i dagene fra d. 23. – 27. juli 2012 sin årlige internationale brugerkonference i San Diego, Californien.

Læs hvorfor du bør deltage her.

Nye kolleger!

Vi har pt ingen ubesatte stillinger, men er løbende på udkig efter dygtige GIS-konsulenter og udviklere - se evt. jobbeskrivelser her:

Jobbeskrivelse - konsulent
Jobbeskrivelse - udvikler

FKG: Hvorfor egentlig ikke?

Vi har igennem det seneste års tid – ikke uden en vis stolthed :-) - fortalt om, hvordan vores webgis platform ARTOGIS® GIS Server (AGS) på alle væsentlige punkter lever op til FKG kravspecifikationerne.

Vi har heller ingen problemer med i alt væsentligt at leve op til alle kravene i den seneste, endelige udgave af FKG kravspecifikationen.

Alligevel meddelte vi ved udløbet af tilbudsfristen FKG sekretariatet, at ARTOGIS a/s havde besluttet ikke at indgive tilbud på FKG rammeaftalen.

Hvorfor nu det?? Læs begrundelsen her.

Bliv løbende opdateret med nyheder fra os - tilmeld dig vores nyhedsbrev og bestil yderligere information her.
Print | Tilbage

Sidst opdateret 27. april 2012